URBANblog

Spoken Word

Det du ikke lærer andre steder

URBAN blog

Få din egen gratis blog på Urbanblog.dk

Arkiv for Modstrøm

Wooloo Production og Invasionsretsprøven

Tuesday d. 10. July 2007 af spokenword

En slap gang rygklapperi - klik for at se billedet i stor størrelse

Wooloo Production, der består af forfatteren Martin K og filmmanden Sixten Kai, vendte tingene på hovedet og testede publikum med deres ”Invasionsretsprøve”. Hvor meget ved du egentlig om Afghanistan, Irak og Islam? Spørgsmålene var ikke så ligetil – mange af salens publikummer erklærede, at de sikkert dumpede med bravour.

De to kunstnere er kendt bl.a. for at skabe debat om forhånelser af Muhammed på Dansk Folkepartis Ungdoms sommermøde i oktober sidste år og blev kendt for projektet ”Defending Denmark,” Martin K har i en periode på 1½ år været undercovermedlem af Dansk Folkeparti for at lære det at kende indefra.

K & Kai havde lidt svært ved at holde en diskussion kørende i salen, imens publikum udfyldte skemaer. Der var desværre ingen i salen, der var afgørende uenige med kunstnerne om, at Dansk Folkeparti er de dumme, og at de burde afskaffes, og det gav en lidt flad og uengageret debat.

Havde Wooloo Productions ulejliget sig med at klippe håret, tage en hvid skjorte og et slips på for at agere højreorienterede, så havde de sikkert fået fyret op under debatten, men den kom aldrig for alvor i gang.

Islam og ytringsfrihed

Saturday d. 7. July 2007 af spokenword

Mona Sheikh var ordstyrer da et panel bestående af Yildiz Akdogan, Tanwir Ahmed og Abdul Wahid Petersen i dag gæstede Højskolernes Spoken Word. Det overordnede fælles budskab var at vi ikke har absolut ytringsfrihed.
Abdul Wahid Petersen:
- Ytringsfrihed er ikke den stærkes ret til at træde på de svage – at en avis træder på en særlig gruppe er mobning og en ligeså usaglig hån som at håne andres mor. – Sagen kom ud af kontrol som følge af manglende styring. - Statsministeren ville have været fyret som erhvervsleder, da han ikke ville sælge varen overfor ambassadørerne. - Politikerne fylder i det taget for meget i den offentlige debat, sagde Wahid.
Yilditz Akdogan, talskvinde for ”Moderate muslimske kvinder”:
- Integrationen er gået i selvsving. I 70’erne talte man om gæstearbejdere, i 80’erne om fremmedarbejdere, i 90’erne om perkere og tyrkere og fra 2000 var indvandrere alle muslimer over en kam. Vestlige og ikke-vestlige værdier støder sammen, som Samuel Huntington bedst beskriver det, mente Yilditz. – En farlig tendens at omtale alle muslimer som terrorister, vi skal være kritiske overfor medierne og politikerne, da agendaen de lever af, er at dårlige historier er de bedste. – Jeg vil opfordre til en mere nuanceret debat – og så må man selvfølgelig gerne gøre grin med religionen.
Tanwir Ahmed, jurist og ophavsmand til ”Book en muslim”, hvor du kan få en muslim hjem i dagligstuen:
- Der er sket et markant skred i den offentlige debat – når man fx begynder at sammenligne muslimer med dyr, er der noget galt. – Vi kan ikke anvende Ytringsfrihed med stort Y som argumentation. – Ytringsfriheden er en lov indstiftet i 1849 for at beskytte borgerne imod staten. Det giver ikke én ret til at gemme sig bag Ytringsfrihed og Demokrati - det kan kun sætte en stopper for enhver seriøs debat.

Der var mange skarpe spørgsmål fra salen, som fx ”Hvordan kan vi kritisere en magthaver som Muhammed på en god måde?”, ”Er det ikke en overreaktion, når det blot handler om tegnere, som overhovedet ikke kender til profeten?”, ”Hvad hvis tegningerne var bragt i Se & Hør og ikke i Danmarks største avis – havde sagen så været anderledes?”, ”Er det ikke vigtigt at skelne mellem religion og politik – for Guds skyld – folk myrder jo i Guds navn?”, ”Når I taler om at højrefløjen bidrager til polariseringen, er det så ikke i sig selv polariserende?”, ”Muslimsk selvkritik – findes den?”, ”Hvordan kunne sagen om tegningerne være grebet anderledes an?”, ”Tegningerne var vel ikke problemet, er det ikke i virkeligheden mere problemerne i Mellemøsten, som satte dagsordenen?”

Svarerne fra panelet skal ikke bringes her og nu, vend dem selv lige i hovedet en gang eller to – og kom gerne med en kommentar eller svar her på bloggen.

/Jakob